COP15...16...17... ...333...334...
19. Dec 2009 06:42, whaggawhagga
Så sluttede COP15. Det positive er, at der kommer et ekstramøde i Berlin til sommer. Det negative er, at ønsketænkningen fra visse lande, lobbygrupper mv blev opfyldt: Der kom reelt ikke noget ud af det.
Bevares, der foreligger en erklæring om, at der skal gang i tingene. Reelt er det eneste, der er understreget, imidlertid, at der er forskel på meningerne. Meget forskel endda.
Så vi kom ikke meget videre end i Kyoto. Det eneste, der er sket siden da (og i nævneværdig grad) er, at lande som Kina har haft mulighed for at udvikle sig mere, og producere endnu mere CO2.
Kendetegnende for dette COP har også været tomme statements fra fx Chavez og Lumumba. Specielt frisk i erindringen står Lumumbas udsagn om de 800 mio afrikanere, der vil blive stegt ihjel i varmen. Det havde været mere på sin plads at tilbyde mere gennemsigtighed og en større fokusering på udvikling/vidensoverførsel af grønne teknologier til gengæld for sænkning af I-landenes CO2-emission og tilskud til udvikling/etablering af førnævnte grønne teknologier.
Man kan ikke kalde det andet, end forsøg på at vække dårlig samvittighed frem for at vise virkelig statsmandsevner og tilbyde reelle løsninger. Det er faktisk to generationer siden de sidste koloniriger blev afviklet, og lande som Indien klarer sig fremragende nu, helt på egen hånd. Mistanken er nærliggende, at mange af tredieverdenslandene i virkeligheden brugte COP-muligheden til at skjule egne interne problemer i stedet for at gribe i egen barm og få udryddet den korruption og nepotisme, der sætter en langt større begrænsning for de enkelte staters udvikling end noget andet.
Apropos statsmandsevner, så var den brasillianske præsident til gengæld et virkeligt positivt indslag. Han viste evner og vilje til at etablere kontakter og komme med reelle forslag. Obama tilsvarende. Beklageligvis var ingen af dem med i starten. Så var COP15 måske ikke løbet af sporet og druknet i procedurespørgsmål og statements.
Det er mit personligt største kritikpunkt til den danske ledelse. I stedet for at nusse rundt med embedsmandsgrupper for at afklare detaljer, og så bagefter få statslederne ind til at etablere rammerne ... Så havde det mest fornuftige været, at etablere de grundlæggende rammer, få et arbejdspapir og derefter arbejde de nærmere detaljer i gennem i embedsmandsgrupperne. Om det beløb, der skulle overføres skulle være 40 mia, 600 mia eller 2400 mia kr var et spørgsmål om forhandling. Ikke et stridspunkt, der skulle blokere de grundlæggende rammer ... For at tage et eksempel.
Det positive ved den danske ledelse var, at det omrejsende voldscirkus udenfor, aldrig rigtig blev til mere end nogle kanonslag og brosten. Positivt fordi de sædvanelige få hundrede bøller ikke fik lejlighed til at spolere NGO-aktiviteterne for de 99%, der ønskede at give udtryk for deres mening på en konstruktiv mening.
Et andet synspunkt, der var meget fremme, var ønsket om 'ingen aftale fremfor en dårlig aftale'. Igen viser dette udsagn generelt manglende lederevner udover det rent indenrigspolitiske. Alene det, at der ikke er en aftale, giver klimasvinene carte blanche til at køre videre i samme spor, i stedet for at gribe fat i problemets rod. Gidslerne i denne sammenhæng bliver lande som (til dels) Bangladesh, Maldiverne og Tuvalu, der står i fare for bogstaveligt talt at forsvinde fra Jordens overflade indenfor et meget overskueligt tidsrum.
Lande som Holland og Danmark kan i store træk klare sig med en ekstra meters penge på digekronerne. Mange af verdens fattigste lande har slet ikke de ressourcer, der skal til for at beskytte sig. Så hvert øjeblik tæller.
Så det sluttede med at være en skuffelse ... Og alligevel. For i det mindste er synspunkterne på bordet. At realiteterne så ikke bliver set i øjnene i nær samme grad er særdeles beklageligt og et udtryk for navlepilleri og kassetænkning i en grim grad.
Måske bliver det bedre i Berlin eller Mexico. Det håber jeg, for det brænder på. Men jeg har min tvivl ...
-WhaggaWhagga
